De sidste årtiers massive investeringer i infrastruktur og byudvikling i håndfladen har sendt de københavnske boligpriser på himmelflugt. Hvis vi skal lette presset på boligmarkedet, så er der brug for at genforhandle forholdet mellem håndfladen og fingrene.
Så lad os dyrke det lokale særkende i hele Fingerplanen og lade flere decentrale, stationsnære bymiljøer vokse frem.
Lad os skabe flere decentrale bymiljøer
Lad os få flere decentrale og funktionsblandede bymiljøer til at vokse frem omkring knudepunkterne langs S-togsnettet samt eksisterende og nye letbane- og hurtigbusforbindelser.
Lad os bruge det, vi allerede har
Lad os transformere vores eksisterende bygningsmasse og infrastruktur med blik for både eksisterende kvaliteter og forandringspotentialet og skabe et bredere, mere økonomisk attraktivt og mindre klimabelastende boligudbud.
Lad os skabe flere lokale attraktioner
Lad os styrke den lokale egenart ved at skabe et mere oplevelsesrigt, karakterfuldt og bedre forbundet landskab i kilerne og nye kulturelle tilbud udenfor håndfladen.
Vi har gjort det før
København i 1980’erne var beskidt og nedslidt. Men fra 1990’erne og frem fik de københavnske brokvarterer et gevaldigt ansigtsløft. ’Byfornyelsen’ var en koordineret indsats, der koblede fysiske udviklingsprojekter med en omfattende opgradering af mobilitetsudbuddet.
”Hvad nu hvis vi kunne fremhæve fjordens unikke kvaliteter og supplere med blandede boligformer og nye kulturudbud?
Byen ved fjorden
Hvad nu hvis vi kunne styrke den lokale egenart i Frederikssund ved at invitere fjorden helt ind i bymidten og skabe et levende stationsnært bykvarter, med blandede boligformer, nye kulturtilbud og en styrkelse af det kollektive mobilitetsudbud?
